Forsker slår alarm: Danske medier har brug for egne algoritmer

Kunstig intelligens truer dansk medielandskab

Danske mediebrugere er udfordret af udenlandske techgiganters algoritmer, der prioriterer personlige interesser frem for fællesskab. Et nyt studie fra Roskilde Universitet viser, at denne udvikling kan have alvorlige konsekvenser for den demokratiske samtale i Danmark. Ifølge professor Jannie Møller Hartley risikerer vi, at nyhedsstrømmen bliver så individualiseret, at samfundsgrupper mister evnen til at tale sammen på tværs.

Studiet peger på, at selv traditionelle danske medier bruger algoritmer, der ikke er tilpasset danske forhold, hvilket svækker deres redaktionelle værdier. For eksempel har Facebooks beslutning om at droppe faktatjek direkte konsekvenser for den danske offentlige samtale, da mange medier benytter sig af lignende algoritmer.

Techgiganternes algoritmer er ikke nok

Professor Jannie Møller Hartley mener, at løsningen ligger i udviklingen af danske algoritmer, der kan tage højde for mediebrugernes behov og samtidig sikre en fælles offentlig samtale. Hun fremhæver, at det kræver ressourcer og støtte, især fordi kun få danske medier har kapacitet til at udvikle deres egne systemer.

EU og den danske stat bør derfor støtte medierne økonomisk og teknologisk – ligesom man gør med public service. Dette vil sikre, at algoritmerne bliver udviklet på en transparent måde og i overensstemmelse med danske værdier.

Google-eksperiment vækker bekymring

Debatten om algoritmer er højaktuel, især efter Googles kontroversielle eksperiment, hvor 1 procent af brugerne ufrivilligt er blevet frataget muligheden for at søge nyheder. Det har foregået siden midten af november 2024. Journalister, der er blevet testpersoner i eksperimentet, fortæller om en frustrerende hverdag med begrænsede søgeresultater. DR’s indhold kan stadig findes, men andre store medier som Politiken og Berlingske er skjult for de ramte brugere.
”Jeg fik intet at vide om, at jeg er med. Det var helt tilfældigt, at jeg opdagede det, fordi jeg fik nogle søgeresultater, som undrede mig,” udtaler Torben Sangild, journalist på Zetland.

”Det har stået på siden 16. november. Jeg har aldrig fået at vide, at jeg er en del af det, og jeg ved stadig ikke, hvornår det slutter,” siger Olav Vestergaard Fonager, journalist og jourhavende på TV Midt Vest.

Rasmus Elmelund, journalist på Information forklarer ”Som journalist har jeg jo brug for at google artikler frem mange, mange gange dagligt – nogle dage måske op til hundrede gange – og det er irriterende og besværligt, fordi jeg så skal gå incognito for at finde artiklerne og dernæst kopiere links tilbage til min browser, hvor jeg er logget ind på medierne.”

Google oplyser, at eksperimentet fortsætter, indtil der er indsamlet nok data, men slutdatoen er ukendt. Kritikken fra danske medier og Kulturministeriet har været massiv, og mange opfordrer til en mere aktiv regulering af techgiganterne.

Fællesskabets nyheder under pres

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sagt, at Google gør 1 procent af befolkningen til forsøgsdyr ved at fratage dem muligheden for at søge efter nyheder.

Forskningsprojektet fra Roskilde Universitet understreger også, at danske mediebrugere ønsker, at medierne tager ansvar for udvælgelsen af fællesskabets vigtigste nyheder. Mange føler sig ikke klar til selv at navigere i en strøm af individuelle nyheder, der er skræddersyet af algoritmer.

Løsningen ligger derfor i at udvikle egne algoritmer, der sikrer, at medierne fortsat kan levere et samlet overblik og prioritere fællesskabets interesser.