Erhverv

Novo Nordisk Fonden investerer massivt i fremtiden: Uddelte 10 mia. kr.

Fra AI-supercomputere til mental sundhed

Et billede af Novo Nordisks logo, med en baggrund af danske kroner
(Foto: Novo Nordisks logo/Canva)

Rekordstort beløb til forskning og innovation

I sit 100-års jubilæumsår satte Novo Nordisk Fonden en historisk milepæl ved at uddele 10,1 mia. kr. til forsknings- og innovationsprojekter, der styrker menneskers sundhed og fremmer bæredygtige løsninger for samfundet og planeten. Med støtte til 1.800 nye projekter i både Danmark og resten af verden blev 2024 et betydningsfuldt år for fonden.

”2024 var et signifikant år for Novo Nordisk Fonden. Ud over de projekter, vi støttede, lancerede vi nye internationale samarbejder og udvidede vores geografiske tilstedeværelse uden for Danmark.” siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden.

Zelensky forbereder sig på møde med Trump i Washington: Er en historisk økonomisk aftale på vej?

Læs også: Zelensky forbereder sig på møde med Trump i Washington: Er en historisk økonomisk aftale på vej?

Fokus på sundhed og grøn omstilling

Fondens investeringer fordelte sig på en bred vifte af områder, herunder kardiometaboliske sygdomme, antibiotikaresistens, udvikling af nye teknologier og den grønne omstilling. Derudover blev der etableret flere nye partnerskaber og uddelt rekordsummer til centrale initiativer.

Blandt de største bevillinger var:

  • 1 mia. kr. til BRIGHT-initiativet på DTU, der skal accelerere udviklingen af biobaserede løsninger.
  • 500 mio. kr. til AEGIS-projektet, som skal forbedre afgrøders modstandsdygtighed og fremme bæredygtigt landbrug.
  • 202 mio. kr. til Campus Kalundborg for at styrke uddannelse inden for biosolutions og bioproduktion.
  • 150 mio. kr. til Bedst for Os, et nyt initiativ inden for mental sundhed, der skal hjælpe børn og unge med psykisk mistrivsel.
  • Partnerskab med CARB-X til udvikling af løsninger mod antibiotikaresistente infektioner.

AI-supercomputer og globalt samarbejde

Fonden spillede også en vigtig rolle i udviklingen af Danmarks første AI-supercomputer, Gefion, som skal accelerere forskning inden for sundhed og bæredygtighed.

På den internationale scene indgik Novo Nordisk Fonden samarbejder med Gates Foundation og Wellcome om at tackle globale sundhedsudfordringer og etablerede et nyt kontor i Nairobi, Kenya for at styrke indsatsen i Østafrika.

Nye store initiativer i 2025

Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen forventer fonden at øge sine bevillinger yderligere i 2025, drevet af den fortsatte vækst i Novo Gruppen og Novo Holdings.

”Det er et stort privilegium at kunne støtte forskning og innovation, der kan bidrage til at skabe bedre liv og en mere bæredygtig fremtid. Vi vil gerne takke vores partnere og bevillingsmodtageres for deres uvurderlige bidrag på denne rejse. Ved at indgå i offentlige og private partnerskaber i Danmark og internationalt sikrer vi, at vores indsatser er afstemt med samfundets behov,” udtaler han.

Årets optimister 2024: Vinderne der inspirerer med deres livssyn

Læs også: Årets optimister 2024: Vinderne der inspirerer med deres livssyn

Helena Christensen: Ny Global Artistic Director hos BoConcept – Et nyt kapitel for dansk design

Læs også: Helena Christensen: Ny Global Artistic Director hos BoConcept – Et nyt kapitel for dansk design