David Lynch, den kontroversielle og fantasifulde filmskaber, der blev kendt for sine surrealistiske og uforglemmelige værker som Eraserhead, Blue Velvet, Mulholland Drive, Twin Peaks og The Elephant Man, er død i en alder af 78 år. Han efterlader sig et eftermæle som en af de mest markante og mystiske kunstnere i filmens historie.
En livslang fascination af det mørke og drømmeagtige
Lynch var kendt for sine film, der ofte præsenterede en idyllisk amerikansk forstad, kun for at afsløre de mørke og makabre kræfter, der lurede under overfladen. Hans værker, der ofte legede med det surrealistiske og det uhyggelige, satte spørgsmålstegn ved virkelighedens natur og efterlod publikum med en følelse af forvirring og undren.
Han havde en helt unik stil, der skilte sig ud fra samtidens filmstrømme og tendenser. Selv om hans værker blev sammenlignet med surrealistiske mestre som Luis Buñuel og Salvador Dalí, var Lynch en skaber, der ikke passede ind i nogen bestemt genre. Hans film var tidløse og på samme tid uforklarlige, som et moderne M.C. Escher-motiv, eller en uafrystelig eventyrfortælling fra brødrene Grimm.
Mødet med døden og hans sidste tid
Lynch blev i august 2023 offentlig om, at han led af emfysem (“store lunger”), som følge af mange års rygning. Hans tilstand forhindrede ham i at forlade sit hjem, da han frygtede at blive smittet med COVID-19. Han afslørede sin sygdom i et åbent opslag på sociale medier, hvor han også mindede sine fans om at fokusere på det positive: ”Keep your eye on the donut and not on the hole” (Hold øje med donutten og ikke med hullet). Som vi siger i Danmark “er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?”
En filmskaber uden for Hollywoods rammer
David Lynch indtog aldrig en central plads i Hollywood. På trods af at han blev nomineret til flere Oscars – blandt andet for Blue Velvet, Mulholland Drive og The Elephant Man – var han først i 2019 modtager af en æres-Oscar. Lynch var en uafhængig skaber, der ikke passede ind i systemet. Hans værker som Dune (1984) og Inland Empire (2006) blev ikke de store kommercielle succeser, som mange havde forventet, men de cementerede hans status som en filmskaber, der fulgte sin egen vision, uanset konsekvenserne.
En opvækst præget af forandringer
David Lynch blev født i 1946 i Missoula, Montana, og voksede op i en familie, der ofte flyttede rundt, da hans far var forsker, og hans mor var lærer. Lynch havde aldrig været en modelstuderende, men hans opvækst i de amerikanske Boy Scouts (drengespejdere) inspirerede ham senere til at inkludere en særlig form for vold og psykisk mørke i sin kunst. I sin selvbiografi reflekterede Lynch over, hvordan han tror på, at vores skæbne er forudbestemt, og at han selv har været her mange gange før.
Gennembruddet med ‘Eraserhead’ og ‘The Elephant Man’
Lynch begyndte sin filmkarriere i 1977 med den eksperimenterende film Eraserhead, der hurtigt blev en kultklassiker. Denne dystopiske film i sort-hvid, som blev en umiddelbar favorit hos cineaster, banede vejen for hans første store filmprojekt: The Elephant Man (1980). Filmen, der blev en stor kritikerfavorit og indbragte Lynch otte Oscar-nomineringer, markerede hans internationale gennembrud. Det blev dog en udfordring at arbejde med etablerede stjerner som Anthony Hopkins, der til tider tvivlede på Lynch’s evner som instruktør.
‘Blue Velvet’ og hans berømmelse som kultfigur
Lynch’s film Blue Velvet (1986) er en af de mest kendte og kontroversielle film i hans karriere. Den mørke detektivhistorie om en ung mand, der opdager en verden af perversitet og vold, blev et kultfænomen og cementerede Lynch som en mester i at kombinere det skønne og det uhyggelige. Dennis Hopper spillede den nu legendariske rolle som den psykotiske Frank Booth, og hans præstation har i årevis været betragtet som en af de mest skræmmende filmkarakterer i amerikansk filmhistorie.
‘Mulholland Drive’ og hans mesterværk
Lynch’s sidste store triumf var Mulholland Drive (2001), som efter en turbulent produktion og en oprindelig planlagt TV-serie, blev en dramatisk langfilm. Filmen, der undersøger identitet og illusion i Hollywood, er blevet betragtet som Lynch’s mest komplekse og filosofiske værk. Naomi Watts spillede hovedrollen som en ung kvinde, der mister hukommelsen efter et biluheld og forsøger at forstå sin egen identitet i den forvirrende verden af filmindustrien.
Et liv i kunsten og meditationen
Efter de sene filmprojekter, som blandt andet omfattede Inland Empire (2006), trak Lynch sig mere og mere tilbage fra filmverdenen. Han koncentrerede sig om sine malerier, sin virksomhed med kaffebrygning og ikke mindst sin praksis i transcendental meditation, som han havde taget til sig i sine unge år. Lynch har ofte talt om meditationens transformative kraft og hvordan den har ændret hans liv.
David Lynch’s eftermæle
David Lynch efterlader sig et uudsletteligt mærke på filmverdenen. Hans arbejde har åbnet dørene for nye former for filmkunst og har skabt et væld af diskussioner om, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi. Hans evne til at blande det drømmeagtige med det uhyggelige har gjort ham til en af de mest originale og beundrede filmskabere i moderne tid.