Tro
Britisk arkæolog: Stonehenge var et frugtbarhedstempel
En central sten, der kunne have været skåret til at ligne en penis, bliver hævdet at have spillet en central rolle i et frugtbarhedstempel.
Ny teori om Stonehenge: Var det et falisk tempel?
Stonehenge, et af verdens mest berømte forhistoriske monumenter, har længe været genstand for spekulationer om dets formål. Bygget for mere end 5.000 år siden, er årsagen til dets konstruktion fortsat et af arkæologiens største mysterier. Nu fremsætter en britisk forsker en kontroversiel teori: Stonehenge kunne have været et falisk tempel. Professor Terence Meaden, en tidligere fysiker og arkæolog fra University of Oxford, hævder, at en af stenene i Stonehenge kunne have været skåret til at ligne en gigantisk penis.
(Foto: Instagram/ Meaden)
Professor Meaden: Den centrale sten som falos
Professor Meaden påstår, at sten nr. 67, som er en af de centrale sten i monumentet, kunne have været skåret til at ligne en anatomisk korrekt penis. Ifølge hans analyse skulle stenen have været 2,6 meter lang og havde en 80 centimeter lang glans. Meaden hævder, at britiske forfædre anvendte værktøjer til at fjerne op mod 200.000 kubikcentimeter materiale for at forme stenen, hvilket resulterede i den suggestive form.
Stenens rolle i Stonehenge’s ritualer
Sten nr. 67 er i dag halvt begravet og ligger på sin side, men professor Meaden mener, at den tidligere havde en vigtig position i Stonehenge. Han påpeger, at stenen, før den faldt, kunne have været placeret på den kritiske solstice-akse, som markerer den præcise placering af solen ved sommersolhverv og vintersolhverv. Denne stilling kunne tyde på, at Stonehenge blev bygget som et kæmpe fertilitetstempel, designet til at fejre de vigtige dage i den forhistoriske kalender.
Fertilitetskulturer i forhistorisk tid
Selvom der ikke er fundet andre faliske sten på Salisbury Plain, hvor Stonehenge er placeret, er der fundet mindre graveringer af peniser ikke langt fra området. Meaden henviser til, at faliske monumenter er blevet fundet i andre forhistoriske steder i Europa og Asien og havde stor religiøs betydning i de gamle kulturer. Han peger på, at solen og månen ofte repræsenterede mandlige og kvindelige kræfter i disse kulturer, hvilket kunne forklare en forbindelse mellem en mandlig solgud og en kvindelig månegud.
Stonehenge og solen: En dyb symbolik
Stonehenge er berømt for sin alignment med solens bevægelser, som markerer overgangen mellem årstiderne. Under sommersolhverv opstår solens første stråler bag “Heel Stone”, der ligger mod nordøst og lyser op i centrum af monumentet. Professor Meaden understreger, at sten nr. 67, den faliske sten, kunne have spillet en central rolle i at fremhæve “solens vej” gennem himlen.
Foto: Adobe
Professor Meaden: En symbolsk forbindelse mellem sol og måne
Professor Meaden mener, at Stonehenge kunne have været et frugtbarhedstempel, der symboliserede en forbindelse mellem den mandlige sol og den kvindelige måne. Han henviser til, at et andet vigtigt element i Stonehenge er den horisontale altersten, som kunne have været “den kvindelige partner” til den vertikale faliske sten. Denne teori understøttes af det faktum, at Stonehenge ikke kun er orienteret mod solen, men også kan have haft betydning for månens bevægelser.
Foto: Adobe
Stonehenge: Et monument med mange lag
Stonehenge blev bygget i flere faser over en periode på omkring 1.500 år. Den første version bestod af en stor jordgrav med en cirkel af gravehuller, som kunne have været en del af religiøse ritualer. I de følgende faser blev monumentet udvidet, først med de berømte blåsten, der blev transporteret fra Wales, og senere med de enorme sarsensten. Bygningen krævede stor menneskelig indsats og organisering, og Stonehenge blev en imponerende struktur, som har inspireret mennesker gennem århundreder.
En mystisk og betydningsfuld struktur
Mens vi stadig ikke har den endelige forklaring på, hvorfor Stonehenge blev bygget, understøtter Meaden og andre eksperter tanken om, at det havde en stærk religiøs og måske frugtbarhedsrelateret funktion. Teorien om den faliske sten nr. 67 tilføjer et nyt lag til forståelsen af denne gamle struktur, som stadig fascinerer forskere og besøgende i dag.