TV
Timothée Chalamet tager dobbeltrolle som vært og musisk gæst på SNL
Skal han synge Bob Dylans sange?
Timothée Chalamet er tilbage på skærmen – på en lidt anderledes måde end vi er vant til at se ham som Paul Atreides i filmene Dune. Fredag blev det annonceret, at den 27-årige skuespiller, kendt for sin rolle i A Complete Unknown om Bob Dylan, skal være vært på Saturday Night Live den 25. januar. Men denne gang har han en ekstra opgave, som han ikke har haft før. Chalamet skal ikke kun lede showet, men også optræde som musisk gæst. Det betyder, at vi får både skuespiller- og musiker-Timothée på scenen – og det har fansene naturligvis store forventninger til. Men hvad han vil optræde med, er stadig et mysterium.
En usædvanlig musikalsk optræden
Chalamet’s optræden på SNL markerer en milepæl: Det bliver første gang i 30 år, at en ikke-professionel musiker optræder som musisk gæst i showet, skriver The Hollywood Reporter. Det bliver ikke første gang, Timothée Chalamet optræder på SNL’s musikscene. Som vært har han tidligere delt sin musikalske side med publikum. I sin første optræden sang han en sød serenade til en lille hest, og i den anden optræden fremførte han en musikalsk monolog, hvor han både promoverede Wonka og fejrede sit “babyface” (baby ansigt). Han har også skabt en tilbagevendende rapper-karakter ved navn $smokecheddathaassgetta, som fans stadig husker og elsker.
Fans spekulerer i optrædener
Reaktionerne på Instagram har ikke ladet vente på sig. Flere fans håber på, at Timothée vil genoplive sin rapper-karakter sammen med Pete Davidson og optræde med Yeet skrt. Der blev også nævnt muligheden for, at Chalamet kunne fremføre original musik, genoplive nogle af sine gamle SNL-sange, eller måske gå tilbage til sin ungdoms alter ego, Lil’ Timmy Tim.
Bob Dylan som mulig inspiration
En af de mest sandsynlige spekulationer er, at Chalamet vil optræde som Bob Dylan. Dette kunne være en hyldest til hans nyeste film, A Complete Unknown, hvor han spiller den ikoniske folk-sanger. En optræden som Dylan ville både booste filmens synlighed, og måske være en smart måde at fremme hans kampagne for en Oscar-nominering. Mange fans på sociale medier er enige om, at ingen andre skuespillere er tættere på en Oscar-nominering end Chalamet i rollen som Bob Dylan.
Noget helt anderledes?
Mens fans er spændte på at se Timothée synge, er der også dem, der håber på noget helt andet. For eksempel kunne han overraske med en live-optræden af sin viralberømte rap Statistics eller måske en genopfriskning af hans Nicki Minaj-cover af Roman’s Revenge, som han lavede i high school. Der er mange muligheder, og fans er allerede i ekstase over, hvad der venter.
Så hvad bliver det? Et optræden som Bob Dylan? En reprise af gamle SNL-sange? Eller måske en musikalsk genkomst med noget helt uventet? Vi får svaret den 25. januar, når Timothée Chalamet både er vært og musisk gæst på Saturday Night Live. Vi i Danmark kan se klip fra showet på Youtube, når SNL lægger videoerne op.